Skip to main content

Om stillingen

Vi søger en serviceminded it-tekniker til installation og konfiguration af hardware og software samt fejlfinding hos vores kunder. Vores kunder er primært tandklinikker, og du kommer derfor til at beskæftige dig med røntgen, intraorale kameraer, mikroskoper og CAD/CAM, herunder røntgensoftwares som Romexis, DTX Studio og CLINIVIEW.

Der er tale om en spændende stilling, hvor du har god mulighed for at få indflydelse på stillingen og din hverdag. Du får en stor portion ansvar og bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor du kommer til at arbejde i tæt dialog med to af vores serviceteknikere, som tager sig af it-opgaverne i dag.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Installation af og fejlfinding på hardware og software på røntgenudstyr
  • Yde teknisk support hos kunder, både på klinikkerne og via fjernadgang.

Du bliver en del af en virksomhed i vækst. Vi er 12 medarbejdere, hvoraf størstedelen er serviceteknikere, som installerer og servicerer dentaludstyr på tandlægeklinikker i hele landet. Vi har hovedkvarter i Odense, og tilbage i 2022 åbnede vi en afdeling i Ringsted. Du kommer ind i en uformel virksomhedsstruktur, hvor døren til ledelsen altid er åben, og hvor alle giver en hånd med, der hvor der er behov for det

Dine kvalifikationer og kompetencer

Det er ikke et krav, at du har erfaring fra dentalbranchen, men vi forventer, du har erfaring som it-tekniker eller lignende og kan arbejde selvstændigt med både installation af og fejlfinding på hardwares og softwares. Du skal have en teknisk forståelse og ikke være bleg for at anvende en skruetrækker. Du skal kunne arbejde selvstændigt, da du ofte er på opgaver alene, men da vi er en mindre virksomhed, vægter vi det også højt, at du passer ind i teamet og kan give en hjælpende hånd med.

Hos Dental Kompagniet stræber vi efter at levere markedets bedste service. Det gør vi gennem den gode relation og det gode samarbejde med vores kunder, så det er vigtigt, at du er venlig og imødekommende og forstår at møde kunderne, hvor de er.

Ansøgning og ansættelsesvilkår

Afhængig af din bopæl vil du enten blive tilknyttet afdelingen i Odense eller i Ringsted. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer. Dine timer ligger i hverdagene og typisk mellem kl. 08.00-16.00, men timerne kan variere. Du får en attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring, og firmaet stiller en servicevogn til rådighed.

Ansøgningerne behandles løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt, men der ventes gerne på den rette kandidat.

Har ovenstående fanget din interesse, så send hurtigst muligt din ansøgning og dit CV til mail@dentalkompagniet.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Thomas Granhøi på tlf. 60 13 82 85 eller thomas@dentalkompagniet.dk.

Du kan læse mere om Dental Kompagniet på vores hjemmeside https://www.dentalkompagniet.dk/.