Skip to main content

Vi udvider teamet med to nye medarbejdere. Christian og Annika skal være med til at styrke virksomheden både internt og eksternt.

CHRISTIAN FOGH RASMUSSEN

Christian er vores nye serviceteknikerelev.

Christian kommer med et stort kendskab til dentalbranchen og skal det næste stykke tid oplæres som servicetekniker. For at give ham de nødvendige kompetencer, vil han sammen med vores erfarne serviceteknikere

  • reparere instrumenter og autoklaver på værkstedet,
  • renovere units på værkstedet og i showroom,
  • installere nye units på tandklinikkerne,
  • køre service på tandklinikkernes dentaludstyr,
  • og hvad der ellers kan opstå af opgaver.

Vi nyder allerede godt af Christians tekniske mindset, hans lyst til at lære, og hans positive indstilling. Vi håber, I vil tage godt imod ham og byde ham velkommen ude på klinikkerne.

Portrætfoto af Christian
Portrætfoto af Annika
ANNIKA BØGELUND

Annika er fra årsskiftet tiltrådt stillingen som teknisk indkøber i Dental Kompagniet.

Vi har i øjeblikket stort fokus på vores interne processer, og Annika skal i den forbindelse være med til at optimere og effektivisere vores indkøb og lagerstyring. Annika får ansvaret for vores indkøb, men hun vil også

  • hjælpe til med implementeringen af nyt lagersystem,
  • oprette kundeordre,
  • sende pakker
  • og tage imod henvendelser på hovednummeret.

Annika udviser allerede masser af gåpåmod og højt humør, og vi glæder os til at lære hende bedre at kende, og se hvordan hun kan styrke vores voksende virksomhed.